Assyst.dk
 
Untitled Document
Assyst så dagens lys i september 1999. Vores eneste aktivitet er salg af RGK-kørestole til kørestolsbrugere i hele Danmark.

Firmaet drives til daglig af Lars Jensen fra privatadressen i Viborg. Herfra køres der rundt over hele landet og demonstreres og tages mål til RGK-kørestole.

Jeg har valgt ikke at have noget egentligt showroom, men kommer hellere rundt til brugernes private boliger eller mødes med ergoterapeuter eller sagsbehandlere på kommunerne eller hjælpemiddelcentralerne rundt om i landet.

Det var egentligt slet ikke meningen, at jeg skulle sælge kørestole, men da jeg så RGK-produktet og blev præsenteret for RGK's principper om enkelhed og kørestole bygget præcist til den bruger, der skal sidde i stolen, så var jeg overhovedet ikke i tvivl om, at her var en niche, som skulle afprøves.

Da alle RGK-kørestole bygges specielt til brugeren - og da alle brugere er forskellige, så er det meget svært at have en demostol til alle. Derfor garanterer jeg også, at hvis du bestiller en RGK-kørestol og vi sammen tager mål til den og får den produceret - og den så overhovedet ikke passer, når den kommer hjem fra fabrikken - ja, så tager jeg den bare med hjem igen. Hos Assyst bliver en stol først faktureret, når brugeren er tilfreds.

Ring til mig, hvis du ønsker at se og evt. afprøve en RGK-kørestol. Hvis jeg ikke svarer, så er jeg nok på kundebesøg. Indtal derfor en besked og jeg vender hurtigt tilbage. Du kan også skrive en mail til mig, hvis du synes bedre om det.

God fornøjelse med Assyst.dk og RGK-produkterne.